Lundely Børnehus
I Lundely Børnehus er vi omkring 100 børn, 26 voksne og en daglig leder.
Børnene er fordelt på 6 stuer.
Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, hvoraf der er 2 grupper fra 3-4 år og en gruppe fra 5-6 år.
Læs mere om Lundely Børnehus
N.W. Gadesvej 20
3480 Fredensborg
Daglig leder Helle Busk
hebu@fredensborg.dk
Tlf. 50 83 63 62
| Stue | Telefonnummer |
|---|---|
| Girafstuen | 41 71 79 45 |
| Zebrastuen | 41 21 80 41 |
| Elefantstuen | 25 44 47 92 |
| Løvestuen | 25 27 32 83 |
| Tigerstuen | 41 71 79 46 |
| Krokodillestuen | 23 69 45 74 |
| Næsehornsstuen | 21 12 68 47 |
Vi bor i et hus tæt ved skoven i dejlige lyse lokaler. Stuerne er indrettet med små læringsmiljøer/legezoner, som udskiftes eller ændres efter børnegruppen og de behov der er. Vi er glade for at være ude, vi går i skoven, er på vores legeplads eller tager på tur.
Vi følger børnenes spor og arbejder ud fra barnets perspektiv, dette er med til at sætte retning for vores ture, aktiviteter og læringsmiljø. Vi deler børnene i små grupper, hvor vi har fokus på kompetencer, barnets interesser, udvikling, aktiviteten og fællesskaber.
Vi arbejder struktureret, så dagligdagen bliver forudsigelig og genkendelig for det enkelte barn. Vores fokus på børnenes livsrum betyder, at vi arbejder med at inddrage dagligdags rutiner som læringsrum. Vi har opmærksomhed på, at der er og skal være læring hele dagen. Børnene inddrages i hverdags rutiner som borddækning, buffet til formiddagsmad/ frokost, at hjælpe hinanden, sætte på plads inden andre aktiviteter kalder, øve sig i at kunne selv-eksempelvis i garderoben mm. Formålet er, at give børnene mulighed for at bidrage og se sig selv som en vigtig aktør i fællesskabet, samt at styrke deres selvværd og selvstændighed i et udviklende læringsmiljø.
Vi er nærværende i vores samspil/ samtale. I vores hverdag er det vigtigt, at alle både børn og voksne oplever sig set, hørt og forstået.
De bedste hilsner
Helle Busk Ryborg
Daglig leder
- Kl. 6.45 åbner vi i vores fælles cafe. Der tilbydes morgenmad til de børn, der er tilmeldt denne ordning.
- Kl. 7.30 åbnes der på stuerne og der stilles ting frem efter børnenes ønske og som inspiration til leg. Dette gør vi for, at alle får en stille og rolig modtagelse samt god start på dagen.
- Kl. 9.00 er børn og voksne mødt ind. Der holdes samling på stuerne, alle får sagt godmorgen til hinanden og der bliver talt om dagen m.m. I løbet af formiddagen er børnene delt op i små grupper, ud fra barnets udvikling, interesse, sprogalder og aktiviteten.
- Kl. 11.00 - 12.00 spiser vi frokost, som kommer fra vores fælles køkken.
Efter frokost putter vi sovebørnene. Vuggestuebørnene op til 2 år sover i krybber og børnehavebørnene sover på madras. Resten af børnehavebørnene går på legepladsen. De 3-4 årige holder hviletid fra oktober til maj måned, når de kommer ind fra legepladsen, det kan være til afslapningsmusik eller en historie.
Derefter får vi alle eftermiddagsmad.
Efter eftermiddagsmad får børnene lov til at vælge den leg eller aktivitet de har lyst til lege, det kan være i samspil med de andre børn og de voksne. Børnene får ved leg mulighed for at øve og udvikle bla. handlingsmønstrer, sociale færdigheder, spilleregler og selvopfattelse samt at være en del af fællesskabet.
- Kl. 16.00 mødes børn og voksne i cafeen, hvor vi afslutter dagen sammen.
Hver fredag kl. 9.10 holder vi fælles morgensang i cafeen, stuerne skiftes til at forberede, hvad der skal synges og optrædes med.
Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Det er essentielt at både børn og forældre føler sig trygge ved at aflevere deres børn hos os.
Start i vuggestue
Inden barnet skal starte hos os
i vuggestuen, bliver I kontaktet af personalet på barnets stue, I vil få et
tilbud om, at personalet fra stuen gerne kommer på hjemmebesøg. I kan også
vælge en opstartssamtale i vuggestuen.
Vi tilbyder hjemmebesøg for at møde barnet og forældrene i kendte og trygge omgivelser. Når barnet ser, at vi bliver inviteret ind og accepteret af forældrene, er det vores oplevelse, at modtagelsen i vuggestuen bliver lidt lettere.
Til hjemmebesøget/opstartssamtalen får vi talt om barnets første tid og pædagogerne fortæller om hverdagen i vuggestuen. Vi får forventningsafstemt og får lavet aftaler om overgangen fra hjemmet til vuggestuen, så når barnet starter i institutionen, er der ro til at koncentrere sig om modtagelsen af barnet.
Vi taler om søvn, sprog, kost, barnets vaner, familien, sygdom og anden information I tænker, vi har gavn af at vide i den kommende overgang fra hjem til vuggestue.
Der er mulighed for, at invitere sundhedsplejen eller andre der kunne synes relevant med til besøget.
Start i børnehave
Vi har altid
dialog og aftaler om opstart mellem forældre og stuens personale. Således at vi
danner et positivt fundament for samarbejdet mellem hjem og institution, hvor barn
og familie får den tryggeste start.
Mandag - torsdag 6.45 - 17.00
Fredag 6.45 - 16.45